Der har været lidt stille her på min hjemmeside, men nu er jeg så småt ved at være klar til at køre på igen med nye malerier. Der skete nemlig dét i februar måned, at min mand kom ud for en alvorlig ulykke. Det har været en lidt hård og bekymrende tid, men heldigvis går det fremad.
Kort tid efter min mands ulykke fik jeg en uventet forespørgsel, om jeg kunne være interesseret i at lave et maleri i samme stil som Contemplation, som blev solgt sidste år. Jeg var meget i tvivl, da lysten til at male på det tidspunkt var ikke eksisterende. Jeg valgte dog at takke ja til opgaven og maleriet står mere eller mindre færdigt nu. Det har faktisk været en fin proces – et pusterum midt i alt det andet. Nu må jeg så se om ”Contemplation II” finder et nyt hjem.
Det er faktisk lidt sjovt, at det var et maleri i stil med Contemplation, som kunden gerne vil have og så på et tidspunkt, hvor jeg gjorde mig mange dybe tanker om mange ting. Opgaven passede derfor virkelig godt. Jeg tænker at det havde været meget sværere, hvis ikke umuligt, at skulle male et billede med masser af dynamik.
Her ses nogle billeder af maleriet taget med forskellige lysniveauer og indfaldsvinkler sådan som det ser ud lige nu:
CVR 31223431
Copyright © 2022-2023 - Elizabeth Alice Andersen
Unika værkerne er beskyttet af den danske ophavsretslov. Elizabeth Alice Andersen har ophavsretten til alle malerier, fotos og tekster på dette website, samt til billeder, der linker til dette website.