Der er mange, der er lidt nysgerrige på, hvordan abstrakte malerier bliver til. Dette indlæg handler derfor om hovedtrækkene i min maleproces. Og for at gøre det hele mere konkret og overskueligt, har jeg valgt at tage udgangspunkt i mit arbejde med ”January”, et abstrakt maleri jeg blev færdig med i januar måned i år. Jeg håber, at du finder indlægget interessant.
Hvor kommer inspirationen fra?
Inspiration til et abstrakt maleri kan komme mange steder fra. ”January” blev til i løbet af december 2021 og januar i år. Den kølige årstid påvirkede mit farvevalg og ledte mine tanker hen på sneblomster og isformationer samt noget sart og skrøbeligt. Jeg tog følgende fotos i haven i december måned og de fungerede som inspirationskilde.
Min maleproces
Følgende fotos viser forskellige trin i min maleproces. Jeg har anvendt en teknik til "sneblomsterne" og "isen" som ikke involverer brug af pensel. Det skaber en meget fin effekt, dog er det en meget langsommelig proces. Tålmodighed skal der til :) Det var også vigtigt for mig, at sneblomsterne var uperfekte i deres udformning for at understrege deres skrøbelighed i kulden.
Det færdige maleri
Og her er så det færdige maleri, January:
Klik på billede for at se flere fotos og for at få yderligere information. Jeg udstiller maleriet ved Art Nordic kunstmessen.
CVR 31223431
Copyright © 2022-2023 - Elizabeth Alice Andersen
Unika værkerne er beskyttet af den danske ophavsretslov. Elizabeth Alice Andersen har ophavsretten til alle malerier, fotos og tekster på dette website, samt til billeder, der linker til dette website.